”Social”assistenter skal støtte svære skoleelever  Flere folkeskoler ansætter pædagoger eller socialrådgivere til at tage sig af de elever, der har personlige problemer. Der startes nu forsøg med assistenter på flere folkeskoler.

Tendensen bliver forstærket i de kommende år, når der forsøgsvist bliver ansat undervisningsassistenter. De skal - efter finsk forbillede - sørge for ro i klassen, mens læreren underviser. Forsøgene finansieres med midler fra globaliseringspuljen.

Skoleledernes formand, Anders Balle, påpeger over for Berlingske Tidende, at skolerne netop har brug for medarbejdere, der kan rykkes rundt akut, når behovet opstår.
Han kalder forsøgene med undervisningsassistenter for spændende. ”Det kan give et bedre miljø i klassen med to voksne om børnene, men jeg tror ikke, at vi f.eks. kan spare specialundervisning på denne måde. Hvis regeringens mål om ungdomsuddannelses til alle skal nåes, kræver det en massiv satsning på specialundervisning,” siger Anders Balle.

Lærernes formand, Anders Bondo Christensen, roser også skolernes samarbejde med pædagoger og socialrådgivere. ”Som lærere kan og skal vi ikke helt undgå at tage os af sociale opgaver. Men nogle klasser er meget præget af uro, og en dygtig pædagog i klassen er med til at skabe et godt miljø,” siger Anders Bondo Christensen.
På enkelte skoler har man haft en "skolefe" ansat til støtte for udsatte børn, og flere kommuner har desuden indført generelle ordninger om sociale støttemedarbejdere til deres folkeskoler.

På Nordvangskolen i Esbjerg-forstaden Hjerting har pædagog Lone Husted f.eks. i halvandet år virket som en form for undervisnings assistent. Hun støtter sårbare børn, henter dem om morgenen, hvis de forsømmer meget, giver lektiehjælp, og støtter lærerne i timerne ved at tage sig af børn, der har brug for ekstra voksenkontakt. ”Det er noget, som skolens børn og lærere har nydt godt af,” lyder meldingen fra skoleleder Torben Mørup til Berlingske Tidende.
”Hun har hjulpet nogle børn, og hun har kunnet give lærerne og de andre elever i klasserne noget ro. Hendes arbejde virker forebyggende. En elev med vanskeligheder bliver ikke reflektorisk indstillet til specialundervisning, men der bliver først arbejdet grundigt ude i klassen med ekstra støtte,” siger Torben Mørup. Selv om Lone Husted er uddannet pædagog, mener Torben Mørup også, at der kan være opgaver på skolerne for undervisnings assistenter, der ikke skal have bestemte faglige forudsætninger.

Og i de senere år er pædagogerne fra skolefritidsordningerne også helt naturligt i stigende grad blevet anvendt som de ”ekstra hænder” i de yngste klasser.

Professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet mener, at vi skal være glade for udviklingen med flere sociale medarbejdere på skolerne. ”Det er et udtryk for, at folkeskolen er blevet mere kompleks end tidligere, hvor lærerne underviste, og forældrene opdrog børnene,” siger han. ”Vi har en anden situation i dag, hvor lærerne har måttet påtage sig en række socialpædagogiske opgaver. Det handler ikke om social nød i gammeldags forstand med fattige børn, der lugter. Det handler om børn, som mangler opdragelse eller har mangler i deres følelsesmæssige udvikling, slutter Professor Niels Egelund.